Maj 23rd, 2007 No Comments »
Yep. Han kunne jo ikke dy sig. Vista skulle liiige prøves, men det holdt så kun én sølle dag. Jeg må nok indse at den først bliver aktuel når der engang skal ny hardware til. Og da Jeppe ikke lige står og skal bruge sin egen maskine til hjemmeopgaver fra vuggestuen må det nok vente lidt endnu.
Men nu er vi så oppe på fuld skrue med gode gamle XP igen. Det fejrer vi med et par billeder af junior.

Maj 20th, 2007 No Comments »
Maj 14th, 2007 No Comments »
Yep. Så så fik vi omsider et lille videobevis på at ham der snart fylder 1 år er i stand til at gå hvis han gider.
MOV02153.MPG [Fylder ca. 5,7 MB]
Og så var det jo i den forgangne weekend at Bo ‘Dega’ og undertegnede gæstede det der godt kan få industrimessen i Herning til at pakke sammen, nemlig De Københavnske Øldage 2007.
Der var mulighed for at smage over 1000 slags øl, hvilket vi dog aldrig helt nåede…
Lang kø inden åbningen kl. 12. Den blev dog hurtigt afviklet, så tørsten kunne slukkes.
Bo ‘Dega’ fryder sig over GourmetBryggeriets sommerøl og dertil hørende godbidder fra grillen.
Bo Frandsen, JB Import, i sin messeuniform. Vi takker Jess & Bo for saltkringler og smagsprøver 
Maj 6th, 2007 No Comments »
Tro det eller lad være. Jeg huskede simpelt hen at få opladet batteriet til kameraet her i går formiddags. Så nu skulle der ikke være nogen undskyldning for ikke at knipse løs (doh! Mette har lige sat en cd med Povl Kjøller på…
).
Her er der lidt billeder fra dagens tur til Helsingør.

Og her er knægten i gang med at hjælpe mig med at samle en grill. Ikke just en weber, men kødet der kommer fra den smager nu udemærket alligevel

Vi kom vist også til at love nogle billeder hvor han går/løber/står eller noget i den stil. Det er svært at fange med kameraet, men her kommer et par stykker.

Maj 4th, 2007 No Comments »
Hej Alle
Uha hvor er det længe siden der er sket noget nyt på blog’en. En får jo helt dårlig samvittighed…
Nå, men siden sidst er der i store træk sket følgende. Jeppe er så småt begyndt at gå. Det startede med at han slap sit greb i bordkanten, og så stod han ellers der og sejlede. Vi andre holdt bare vejret. Efterhånden blev vi så ret gode til det der med at holde vejret, for knægten blev stående i længere og længere tid. Det udviklede sig så til et par små hurtigere skridt, hvorefter han måtte en tur ned på røven. Rekorden er pt. omkring 10 skridt, så man må sige at det går fremad. Vi prøver at nappe et par fotos når vi (jeg) får taget os (mig) sammen til at få opladet batteriet til kameraet
Indtil da må i nøjes med et par helt friske billeder (taget med mobilen) fra en lille tur til slotsparken i dag.
Her er han helt tæt på
Lidt længere væk…
Ingen problemer her. Vi kravler bare videre…
Som en ninja i natten prøver han her at snige sig ind på et par krager.